Sekvensplan – det digitale overblik over dagens produktion
I AROLINK® har hver produktionsmedarbejder sin egen digitale sekvensplan – en opgave- og rækkefølgeplan, som viser præcis, hvilke ordrer der skal produceres, og i hvilken rækkefølge.
Sekvensplanen fungerer som en digital to-do-liste, hvor alle relevante informationer om dagens produktion er samlet ét sted: ordredato, linje, varenummer, varenavn, status, mængde og en række øvrige detaljer. Det giver både overblik og ro og minimerer fejl og misforståelser.
Personlig filtrering
Medarbejderen ser kun de ordrer, der er relevante for netop deres linje og afdeling. Det betyder, at ingen skal lede i lange lister eller bekymre sig om irrelevante ordrer.
Fleksibel planlægning
Sekvensplanen giver og muligheden for at nedbryde store ordrer i mindre ordrer og fordele dem mellem flere produktionslinjer og afdelinger – med fuld sporbarhed så dagen kan tilrettelægges på den mest optimale måde.
Direkte afgang til funktioner
Fra sekvensplanen kan man nemt åbne batchformularer, starte og stoppe produktionen, se registreringer og meget mere. Det gør det nemt at navigere og handle direkte i systemet.
Understøtter dokumentation
Hver linje er forbundet til proces- og sekvensordrer samt data som vægt, afvigelser og noter. Det skaber et komplet sporbart datagrundlag til fx audits, fejlfinding og forbedringer.
Statusopdateringer i realtid
Ordrer skifter status automatisk i takt med produktionen – fx fra “Klar” til “Aktiv” og videre til “Færdig”. Det giver fuld transparens og minimerer risikoen for fejl og flaskehalse.
.
Forberedelse til kommende opgaver
Sekvensplanen danner grundlag for yield- og forbrugsrapporter, sporbarhedsanalyser og OEE. Den afspejler det planlagte forløb og bliver derfor et værdifuldt referencepunkt i både daglig drift og strategisk optimering.
Hvorfor er sekvensplanen vigtig for fabrikken?
Sekvensplanen er en integreret del af AROLINK®-platformen og spiller en central rolle i det samlede dataflow. Den er ikke et enkeltstående værktøj, men hænger tæt sammen med alle øvrige funktioner – fra lagerstyring til kvalitetskontrol og rapportering.
I en travl produktionshverdag er det afgørende, at medarbejderne har styr på rækkefølgen, timing og kravene til hver ordre. Sekvensplanen sikrer netop det ved at gøre dagens opgaver tilgængelige i en visning, der er skræddersyet til både linje og rolle. Det betyder færre spørgsmål, færre fejl og et bedre flow.
Samtidig understøtter sekvensplanen både daglig drift og ledelsens behov for sporbarhed, dokumentation og beslutningsgrundlag. Den fungerer som bindeled mellem planlægning og eksekvering og giver fabrikken den styring, fleksibilitet og transparens, der skal til for at drive moderne produktion med høj kvalitet.